Kunderne siger…

Hej Michael
Mange tak for den gode oplevelse vi havde i går. At fotografere 5 børn i alderen 4-12 år og to voksne kræver virkelig tålmodighed og store evner som fotograf. Vi havde hørt mange positive tilkendegivelser allerede inden vores termin hos dig, men din kreativitet og opfindsomhed overraskede os alligevel meget positivt. Det var hele turen fra Flensborg værd og der skal ikke herske tvivl om at når der på et tidspunkt skal tages nye billeder, så kører vi gerne de 220 km hver vej igen, for at få fastlåst nogle nye livsøjeblikke som er udenfor standard rammen.
Vi glæder os til snart at se og få resultatet i ramme

Morten og Mia Nielsen + 5 børn (Flensborg, Tyskland)

Kære Michael

Tusind tak for at give os en god oplevelse samt helt fantastiske billeder af vores børn. Jeg er meget imponeret over din evne til at skabe kontakt til vores piger. Din måde at vinde deres tillid, så vi på billederne ser deres sande smil og glimt i øjet.

Uden dine meget dygtige evner med børnene var det ikke muligt at få så fantastiske minder for livet.

Katrine Schelbli, København

Efter en lang periode i sommeren 2014 med fantastisk vejr, ville skæbnen, at netop dén dag vi skulle have taget billeder til et Masterpiecefoto, blæste det helt vanvittigt og regnen silede ned. Det var ikke uden en vis portion skepsis, vi drog af sted – kunne der overhovedet komme noget godt ud af det? Michael With forsikrede os dog om, at vejret ikke var et problem – det hele handlede om at give sig god tid og finde det unikke i situationen. Med fornyet optimisme og Vesterhavets meterhøje bølger som kulisse, kraftig blæst og sand fygende om ørene, formåede Michael at indfange det helt specielle øjeblik, der fortæller om sammenholdet, nærværet og de gode grin i vores familie. Der er så meget energi i det billede, og det er en fornøjelse at se på hver dag!

Anette Wulff Olesen

Bare lige en hilsen fra en stolt bedstemor, syntes du skal vide at jeg blev utrolig glad for billedet jeg fik til min 70 års fødselsdag,af mine børnebørn, bare fantastisk, elsker den anderledes måde billedet er taget på det bedste jeg har set. Tak for det.

Mona Majgaard Jensen

Hej Michael

Tusind tak for de helt fantastiske og professionelle billeder, du har taget af vores børn. Dit arrangement og din tålmodighed gør, at du kommer frem til det resultat, vi som kunder ønsker. Du forstår om nogen, at komme med ideer, se muligheder, sætte kant og give billederne helt personlig look.

Du er en ener i din branche… Du kan dit kram og er super professionel…. Din specielle personlighed gør, at du tør kaste dig ud i nye udfordringer som fremmer det visuelle.

PhotoCare tåler ingen sammenligning, og vi vil med glæde anbefale Michael til andre, der ønsker at få unikke portrætter.

Conni og Steffen Jensen